Spraytan

Jeg elsker selv at være lækker solbrun hele året rundt, uden at blive udsat for solen skadelige stråler. 
Derfor er jeg kæmpe fortaler for spraytan!
Spraytan giver dig en smuk og ensartet kulør på bare 15 minutter. 

 

Før behandlingen

For at få et pænt jævnt resultat er det vigtigt at du dagen inden din spraytan skrubber din hud. Det aktive sukkerstof DHA farver nemlig de øverste døde hudceller, så for at beholde de din farve i længst tid, så skal du have skrubbet det øverste lag af de døde hudceller af. Skrub gerne ekstra godt på tørre områder, som knæ, albuer, fødder og hænder.

Når du kommer ud af badet, tørrer du dig grundigt med dit håndklæde, og påfør bodylotion på hele kroppen.

På behandlingsdagen

Her anbefaler jeg at du vasker dig inden du kommer til din behandling. For at opnå et jævnt resultat er det vigtigt at du undgår at bruge:

  • Deodorant og parfume
  • Creme
  • Make up

Efter behandlingen

Jeg anbefaler altid at komme i mørkt og løst tøj, fordi guide-farven godt kan smitte en lille smule af, og har du for stramt tøj på, vil det kunne påvirke det endelige resultat.

Undgå at lave fysisk aktivitet så du kommer til at svede inden du skal vaske guide-farven af. 

Guide-farven skal vaskes af efter 6-8 timer, undgå at vaske hænder i mellemtiden. 

For at forlænge holdbarheden af din spraytan er det vigtigt at fugte huden godt og undgå at skrubbe for meget på den. Dup dig med dit håndklæde når du kommer ud af badet, og påfør creme hver dag.

Det er individuelt hvor længe en spraytan behandling holder, og kommer meget an på din hudtype og hvordan du efterplejer din hud. Men jeg plejer at sige 5-10 dage 

Priser

Spraytan 350,-
Spraytan Torsdags Tilbud 175,-
Spraytan ben 150,- 

Scroll to Top